Leif og Martin foran dueslaget anno 2005

Leif og Martin foran dueslaget anno 2005

Filosofien bag den måde, man passer duerne på hos Leif og Martin Sørensen, er meget enkel. Det er et-tallene i resultatlisten, der tæller, og så må man yde, hvad man kan for at få dem. Det er alle de små detaljer, der gør en stor forskel i den sidste ende, og derfor springes der aldrig over, hvor gærdet er lavest.

Hvis man et år har haft en mindre god sæson, vil man ikke bagefter kunne ærgre sig over, at man ikke ydede, hvad man kunne.

 

Derfor forsøges det altid, at lave det mest optimale for duerne. Der blev udviklet et anlæg med mekanisk udsugning og genvindning af varme. Den eneste udlempe var at der skulle bruges en del tid, for at få det til at køre perfekt. Så tiden blev brugt på noget andet og ikke duernes daglige pasning.

 

Derfor måtte der en ny idé på tegnebordet. Det blev voliere. Det har hjulpet på indeklimaet og duerne ser ud til at befinde sig rigtig godt.

 

Så siden slaget sidst blev præsenteret i “Brevduen” 2004 er Leif og Martin nået til den konklusion at det mekaniske system nok gav gode resultater, men de tror på det kan bliver bedere med den friske luft fra naturens side.

 

Der er blevet monteret store flyvevolierer foran hver afdeling. Det giver mulighed for at duerne kan opholde sig i den friske luft året rundt og duerne kan bade under beskyttede forhold. Voliererne er overdækket og i taget er der lavet et hul som bruges til indflyvning.